Acai hjælper med at bevare regnskoven

Acai er et bær, der vokser vildt i Amazonas regnskoven i Brasilien, hvor de er blevet dyrket og nydt i hundrevis af år. I de seneste år har acai fået en massiv popularitet i den vestlige verden, grundet bærrenes mange sundhedsmæssige fordele.
Men acai har faktisk også en anden meget vigtig fordel. Der er nemlig tale om nogle bæredygtige bær, der kan være med til at bevare regnskoven.

bevare regnskoven

Verdens klima er på spil

Den tropiske regnskov i Amazonas-området er det mest artsrige sted på jorden. Man siger, at én ud af ti af verdens arter lever i dette område. Her findes cirka halvdelen af alle verdens plante- og dyrearter. Indtil videre har man identificeret cirka to millioner arter i regnskoven. Man regner dog med, at regnskoven rummer mindst 30 millioner forskellige plante- og dyrearter.

Den brasilianske regering vurderer, at Amazonas regnskoven vil miste 25 procent af sin oprindelige størrelse i 2020. En ændring af denne størrelsesorden vil være katastrofal for økosystemet i regionen, men også for hele verdens klima.
Store dele af Amazonas regnskoven er blevet fjernet for at gøre plads til landbrug. Kvægopdræt og dyrkning af sojabønner er de to vigtigste industrier, for hvilke træer ryddes. Det skyldes, at der her er et økonomisk incitament, der bliver prioriteret højere end de katastrofale konsekvenserne på lang sigt. Der er derfor et stort behov for at give de lokale landmænd et økonomisk og socialt incitament til at bevare regnskoven, hvilket acai netop kan biddrage til.

bevare regnskoven

Acai hjælper med at bevare regnskoven

Amazonas regnskoven er fyldt med medicinske planter og helbredende superfoods, heriblandt acai. Jo mere vi anerkender og gør disse planter og bær tilgængelige i resten af verden, jo mere værdifuld bliver regnskoven og skaber dermed et økonomisk incitament til at bevare regnskoven.

Ifølge Jon Wisniewski, direktør for Pulp Extractor Nu Fruits i Amazonas, kan acai være med til at bevare regnskoven ved at øge den lokale økonomi og de sociale forhold.
På trods af ulemperne ved at transportere acai fra Amazonas over længere afstande til USA og Europa ved hjælp af fly, så mener Wisniewski,  at det er det værd, når det kan være med til at opretholde en industri, der kan motivere de lokale til at beskytte regnskoven.

MyAcai har bæredygtighed og social ansvarlighed i fokus. Vi samarbejder derfor med leverandører, der har en mission om at forbedre de Brasilianske landmænds økonomiske og sociale situation. Det gør vi ved at betale landmændene en højere løn og tage særligt hensyn til miljø og natur under dyrkelsen og høsten af acai.